Forsvaret tilbage til Nordsjælland

Få flere værnepligtige og lighed mellem mænd og kvinder. Få flere muligheder for at fastholde
militærets stampersonel i Nordsjælland.

I Folketinget vil jeg arbejde for at forsvaret kommer tilbage til Nordsjælland.

Vi har igennem de sidste årtier nedlagt og sammenlagt kaserner, flyve og flådestationer.

Bare i Nordsjælland har vi nedlagt Auderød og Melbylejeren, Sjælsmark og Farum kaserne. Flyvestation Værløse og Forsvarskommandoen i Vedbæk er også flyttet. Mens Jægerspris og Høvelte kaserne er skåret helt ind til benet.

Det betyder at der er meget få steder på Sjælland, hvor man har mulighed for at gøre tjeneste eller skabe sig en karriere. Og det er en af årsagerne til at mange dygtige folk vælger forsvaret fra.  For det er svært at rekruttere og fastholde folk med ægtefæller og børn, når store dele af forsvaret ligger i Jylland.

Når nu truslen kommer fra øst, så skal vi ikke flytte forsvaret til vest. Vi skal have et troværdigt forsvar med de kapaciteter og kompetencer som gør at vi kan leve som vi har lyst til.

Forsvaret

Frihed er ikke gratis. Vores forsvar er en hjertesag, som Det Konservative Folkeparti altid har kæmpet for. For selvfølgelig skal vi passe på dem, der passer på os. Alt andet er helt urimeligt. Derfor har vi også i den seneste folketingsperiode givet forsvaret det substantielle løft, som vi lovede, at der ville komme. 

Et stærkt forsvar er fundamentalt for et lands sikkerhed. Vi er en del af NATO-alliancen. Det betyder, at vi beskytter hinanden. Derfor skal Danmark selvfølgelig altid leve op til sine forpligtigelser, så vi forsat har stærkt allieret i NATO.  

Et stærkere forsvar

Danmark skal have et stærkere forsvar. Det er afgørende både for vores sikkerhed og for vores internationale forpligtigelser. Samtidig skylder vi vores udsendte, at de altid skal have et stærkt forsvar i ryggen, når de kæmper på Danmarks vegne. Derfor er det vigtigt for det Konservative Folkeparti, at vi lever op om vores forpligtelser om to procent af vores BNP til forsvaret.             

Bedre hjælp til vores veteraner

Vi skal passe på vores soldater – både når de er udsendte, og når de vender hjem. Heldigvis kommer størstedelen hjem uden fysiske eller psykiske mén, men vi har et ansvar for at passe på dem, der har behov for hjælp. Derfor arbejder vi for hurtigere sagsbehandling til veteraner, så de hurtigere kan få den hjælp, som de har brug for. 

At Danmark skal spille en aktiv rolle i NATO-samarbejdet  

Danmark står stærkest med en aktiv rolle i NATO. Det er vores allierede, som skal hjælpe os den dag, vi får brug for det. Derfor skal Danmark selvfølgelig overholde vores internationale forpligtigelser – og styrke vores arbejde i NATO. 

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik                                   
Regeringen og Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om, at den europæiske sikkerhed er truet. Aftalepartierne er derfor enige om en række tiltag, der skal styrke det danske forsvarsberedskab og mulighederne for at manøvrere i den nye sikkerhedspolitiske situation

Styrkelse af forsvaret til håndtering af Ruslandskrisen                    

Vi vil afsætte en generel reserve på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023 i lyset af Ruslandskrisen, til økonomiske ubalancer i Forsvaret, styrket diplomati, forhøjet beredskab, afledte indsatser, humanitære indsatser mv.

Historisk løft af Forsvaret til to procent af BNP

  • Vi har forhandlet og lykkes med at afsætte to procent af BNP til styrkelse af Forsvaret inden udgangen af 2033.

Afskaffelse af forsvarsforbeholdet

  • Vi anbefalede en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold.

Uafhængighed af russisk gas

  • Vi har iværksat initiativer for, at Danmark skal blive uafhængig af russisk gas, og at den generelle udfasning af naturgas vil lykkes endnu hurtigere. Udfasning af naturgas skal erstattes af energieffektivitet og vedvarende energi, som vil sikre, at den grønne omstilling og sikkerhedspolitikken følges ad.
  • Der skal i 2022 undersøges, hvad mulighederne er for midlertidigt at øge gasudvinding i Nordsøen, øge anvendelsen af biogas, fremrykke Baltic Pipe, så Danmark kan bidrage til at afhjælpe Europas afhængighed af russisk gas.

Truslen fra Rusland              

Den 24. februar 2022 invaderede russiske styrker Ukraine. Det er fortsat for tidligt at vurdere konsekvenserne for terrortruslen mod Danmark, men konflikten har ikke i sig selv direkte indflydelse på terrortruslen. Konflikten kan dog have afledte effekter, der kan påvirke terrortrusselsbilledet. Her er et overblik over udviklingen af Ruslandskrigen, link.

 Russiske krigsforbrydelser 

  • Der er gennemført obduktioner af et hold af retsmedicinske specialister i forstæderne Butja, Iprin og Borodjanka. Her blev adskillige civile dræbt af russiske styrker under den russiske besættelse af bydelene. En retsmediciner udtaler »Vi har allerede et par sager, der tyder på, at disse kvinder var blevet voldtaget, før de blev skudt ihjel,«. Retsmedicineren beretter om, at flere af de kvinder, de har undersøgt, er blevet dræbt af skud. Nogle med op til seks skudhuller i ryggen. Han fortæller, at flere af ligene er så lemlæstede, at de er umulige at identificere, link.
  • De gruopvækkende billeder fra Butja vidner om, at der er begået krigsforbrydelser af de russiske soldater i Butja, siger ekspert til TV 2. »Er det en krigsforbrydelse? Ja, det er det, hvis der er tale om – og det ser alt ud til på nuværende tidspunkt – drab på civile som led i en væbnet konflikt. Det er per definition en krigsforbrydelse,« siger Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere retschef og dommer ved FNs internationale krigsforbrydertribunal for både Rwanda og det tidligere Jugoslavien, link.
  • Organisationen Human Rights Watch rapporterer om krigsforbrydelser i de besatte områder i Ukraine, herunder henrettelser, voldtægt, tortur og plyndring, link.

Cybertruslen mod Danmark i lyset af Ruslands invasion af Ukraine

  • Cybertruslen fra cyberspionage mod Danmark er meget høj. Invasionen har ikke i væsentlig grad ændret Ruslands og Kinas vedholdende fokus på at udføre cyberspionage mod Danmark, link.
  • Cybertruslen fra cyberkriminalitet er meget høj. Ruslands invasion af Ukraine har ikke ændret væsentlig på truslen mod Danmark, link.
  • Truslen fra cyberterror er ingen. Truslen er upåvirket af Ruslands invasion af Ukraine, link.

Forsvarsforlig 2018-2023
 
Indhold af forlig

  • Vi har med forsvarsforliget styrket forsvarets budgetter med godt 4,8 milliarder kroner
  • Vi øger antallet af ansatte med omkring 700.
  • Vi tilfører 500 flere værnepligtige
  • Vi opgraderer Hærens 1. Brigade til en fuldt udrustet deployerbar mellemtung brigade med godt 4.000 mand.
  • Vi forøger Jægerkorpsets og Frømandskorpsets patruljer. I forligsperioden øges antallet af specialoperationsstyrkepatruljer med mere end 50 procent. Det er ambitionen at fordoble antallet af specialoperationsstyrkepatruljer i forhold til i dag i den efterfølgende forligsperiode.
  • Vi investerer i luftforsvarsmissiler til fregatterne.
  • Vi afsætter i alt 1,4 milliarder kroner til et stærkere forsvar mod cyberangreb.

Tillæg til forsvarsforliget

  • Som et tillæg til forliget har regeringen og partierne bag forliget besluttet, at Danmark skal øge forsvarsbudgettet yderligere i 2023 med 1,5 milliarder kroner, så de danske forsvarsudgifter når 1,5 procent af BNP i 2023.

Dansk forsvars størrelse
 Forsvaret råder over mere end 13.000 køretøjer, 60 skibe, 140 fly og helikoptere og omkring 700.000 våben og andre stykker materiel. Alt det der skal til, for at danske soldater kan løse deres opgaver både herhjemme og på internationale missioner, link.

 I 2021 var der 15.845 militære årsværk i Forsvaret, ekskl. Forsvarets efterretningstjeneste. 

Politiske resultater for vores veteraner

Aftale om styrket veteranindsats (S, V, RV, KF og LA)
 Vi har i 2020 indgået en aftale, der løfter veteranindsatsen over de næste tre år. Indsatsen retter sig mod de hårdest ramte veteraner og veteranernes familier. Der er afsat 50 millioner kroner til den styrkede indsats.

Cybersikkerhed
 Som en del af forsvarsforliget har Center for Cybersikkerhed (CFCS) oprettet et cybersituationscenter. Centrets formål er at vedligeholde et nationalt cybersituationsbillede. Det skal give en samlet forståelse og et overblik over aktuelle cybertrusler mod Danmark.

Fakta på cybersikkerhed

  • I 2021 blev syv ud af ti danske virksomheder ramt af cyberangreb.
  • CFCS vurderer, at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage i Danmark fortsat er meget høj.

  • I 2021 offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en sikkerhedsvurdering, der lyder at Rusland er en af de største trusler mod Danmarks sikkerhed.

Data og resultater

Fakta på forsvarsområdet  

  • I perioden 1991-2019 udsendte Danmark 33.000 borgere på mission.
  • Der er sket en positiv udvikling i antallet af værnepligtige. I 2022 er der knap 5.000 værnepligtige, hvoraf 99,9 procent af alle værnepligtige er frivillige.
  • Forsvarseksperter udtaler, at forsvaret hænger i laser og der er masser af steder at sætte ind med de nye midler som der bliver tilført forsvaret.
  • Grundet forsvarsforbeholdet har Danmark været forhindret i at deltage, i blandt andet militære missioner i Bosnien-Herzegovina og Somalia.
  • Der er brug for midler til forsvaret. Det danske forsvars 45 infanterikampkøretøjer (IKK) burde have været opgraderet i 2021, men dette sker tidligst i 2030.
  • Køretøjerne er så slidte, at Forsvaret sparer på de kilometer, som danske soldater får lov at køre i dem. Skal de flyttes fra et sted til et andet, skal det ske bagpå en lastbil.

  • NATO kritiserede Danmark i 2020 for ikke at have nok IKK’er, som Danmark skal kunne levere.

Tre centrale tal

  1. Med det nationale kompromis afsættes to procent af BNP til styrkelse af Forsvaret inden udgangen af 2033. Det betyder, at Danmark kommer til at bruge 18 milliarder kroner mere på forsvaret hvert år.
  2. I 2021 var der omkring 4700 værnepligtige i Danmark fordelt på både hæren, søværnet og flyvevåbnet, og de senere år har alle meldt sig frivilligt. Det samlede antal af værnepligtige var til sammenligning over 6000 i år 2009
  3. Danmark støtter Ukraine med 668 millioner kroner i humanitær bistand, donationer og makrofinansiel støtte, link.