Erhverv, Beskæftigelse og Turisme

Turisme, små og mellemstore virksomheder skaber beskæftigelse og vækst i Nordsjælland. Gode og gunstige rammer for erhvervslivet kan sikre arbejdspladser og sikre i lokalområdet.

En forudsætning for at vi har velfærd er at vi har nogle penge. Vi kan ikke finansere velfærd ved at beskatte hinanden. Vi skal give virksomhederne nogle betingelser som gør dem konkurrence dygtige med udenlandske virksomheder.

Lavere skat og virksomheder i vækst 
Der skal være styr på dansk økonomi, og skatten skal lettes. Det er rimeligt og skaber vækst. Vi arbejder for:

Lavere skat for alle i arbejde
Skatten er for høj i Danmark. Den højeste marginalskat er på svimlende 55,9 procent – og oven i det kommer momsen og andre afgifter. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Derfor vil vi lade danskerne beholde flere af de penge, de selv har tjent – både i bunden og toppen. Det vil styrke beskæftigelsen, øge væksten og skabe styr på dansk økonomi.

Derfor vil vi:

  • Hæve beskæftigelsesfradraget, så alle danskere i arbejde beholder flere af deres egne penge.
  • Hæve topskattegrænsen, så 100.000 færre borgere skal betale topskat med det samme.

Lavere skat på biler
Det er langt billigere at købe en mere sikker og grønnere bil i andre lande end Danmark. Den høje danske skat på biler rammer især familier og mennesker, som har langt til offentlig transport. Vi ønsker derfor at sænke skatten på biler væsentligt.

En afskaffelse af arveafgiften 
Arveafgiften er en skat på dødsfald. For når et familiemedlem dør, skal de efterladte betale op mod hele 36 procent i afgifter. Det gælder blandt andet for søskende, der i dag ikke betegnes som nærmeste familie – og derfor skal betale ekstra meget i skat. Vi mener, at det er dybt umoralsk at beskatte døde familiemedlemmer.

Derfor vil vi:

  • Helt afskaffe arveafgiften for private, så familier ikke længere skal beskattes, når de mister et familiemedlem.
  • Afskaffe arveafgiften på familievirksomheder, så familier kan lade næste generation føre virksomheden videre, uden at dét udløser en skat.